Salgs- og Leveringsbetingelser
(Gældende fra 01. August 2015)
Generelle oplysninger
SJS Pellets GmbH
Steuernummer: 15/291/07995
Adresse: Gewerbestraße 9, 25923 Süderlügum, Tyskland
Mail: info@sjs.eu
Telefon: +49 461 14684753
Etableringsår: 2015
Betaling
Inden afhentning hos SJS Pellets GmbH kan der via vores webbutik betales med MobilePay eller via bankoverførsel. Du kan også vælge at betale med Visa, Maestro eller Mastercard.
Når du betaler med en af de nævnte kort i vores webshop, trækker vi først pengene på dit kort, når du modtager din udleveringsnota dvs. når varen er klar til afhentning.
For kunder med kreditforhold gøres der opmærksom på, at SJS Pellets GmbH løbende opdaterer kunder og kreditoplysninger, ved at tilmelde og indhente oplysninger fra CPR/CVR samt kreditoplysningsbureauer godkendt af Datatilsynet.
Efter forfald beregnes 1 % i rente pr. påbegyndt måned fra fakturadato samt rykkergebyr.
SJS Pellets GmbH forbeholder sig ejendomsretten til alle varer, indtil den fulde købesum er betalt.
Afhentning af varer
Du kan afhente dine bestilte varer på vores lager i Süderlügum, Tyskland.
Adresse:
SJS Pellets GmbH
Gewerbestraße 9
25923 Süderlügum
Tyskland
Du kan også selv organisere en vognmand som afhenter varerne på vores lager. Du skal oplyse os på forhånd hvilken vognmand der afhenter varen. Vær opmærksom på, at du selv skal stå for al organisation af fragt og at vi ikke kan give nogle oplysninger i henhold til din levering.
Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag
du:
a) har modtaget din vare
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om
flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om
en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb.
Meddelelsen skal gives til Janni Nielsen - Telefon: +49 461 14684753 Email: mail@sjs.eu
I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og nederst på denne side under Kundecenter -> Returnering og Reklamation.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter,
du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde alle de direkte udgifter i
forbindelse med tilbagelevering af varen. Desuden skal du sørge for selv at organisere tilbagetransport af varerne.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad
der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre
ord–du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket
betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af
varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik.
Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af
en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig,uden unødig
forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget
meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan
tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion,
medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi tilbageholder tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
SJS Pellets GmbH
Gewerbestraße 9
25923 Süderlügum
Tyskland
Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.
Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis,
du ligeledes udfylder vores standardfortrydelsesformular, som ligger på SJS.eu
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.
Når du handler på SJS.eu har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret.
Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du
reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
Varen sendes til:
SJS Pellets GmbH
Gewerbestraße 9
25923 Süderlügum
Tyskland
Vi har brug for følgende information,når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at
få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Trykfejl og udsolgte varer
Der tages forbehold for trykfejl. Prisændringer, kursændringer, udsolgte varer samt ændrede specifikationer i produkt og manual.
Såfremt SJS Pellets GmbH fejlagtigt har modtaget betaling for en vare, som viser sig at være udsolgt, kan køber vælge at lade handlen gå tilbage og få pengene retur, eller vælge et alternativt produkt til en tilsvarende pris.
Ansvar
I det omfang SJS Pellets GmbH er ansvarlig overfor køberen, er SJS Pellets GmbH´s ansvar begrænset til direkte tab, således ikke følgeskader på tilsluttet udstyr og indirekte tab, som tabt arbejdsfortjeneste, driftstab, tilslutningsomkostninger etc.
SJS Pellets GmbH påtager sig intet ansvar som følge af køberes retsforhold over for tredjemand.
Force Majeure
Enhver ordre modtages under forhold af force majeure, herunder krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejke og lockout, svigtende forsyninger af råmateriale, ildebrand, beskadigelse af SJS Pellets eller dennes leverandør produktionsapparat, svigtende transportmuligheder, import/eksport forbud eller enhver anden begivenhed som hindrer eller begrænser SJS Pellets muligheder for at levere.
SJS Pellets har i tilfælde af force majeure valget mellem at hæve handlen eller en del af denne, eller at levere den aftale vare, så snart hindringen for normal levering bortfalder.
Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)
For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mail adresse
Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.
Personoplysningerne registreres hos SJS Pellets GmbH og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af
dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.
Direktøren Henning Møller Lorenzen og bogholder Janni Nielsen for SJS Pellets GmbH har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige på SJS.eu er Webmaster Finn Krüger-Ziefer, som ligeledes har adgang til oplysningerne.
Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.
Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.
Oplysninger afgivet til SJS.eu videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos SJS Pellets GmbH har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen.
Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til SJS Pellets GmbH via e-mail: info@sjs.eu
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Finn Krüger-Ziefer via e-mail: info@sjs.eu
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante
nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Klager over træbriketter,spåner mv. skal indgives til Forbrugerklagenævnet se www.kfst.dk